En kundecase fortalt med hans egne ord.
Kundecase: Hvis jeg skulle beskrive vores samarbejde med tre ord, ville det være ’ALLE PENGENE VÆRD’."
”Jeg var det, man ville kalde en kældervirksomhed. Jeg sad i et kontorfællesskab, hvor alle mine ting var opmagasineret på reoler og gulv. Når jeg skulle pakke ordre måtte jeg kalde min kone og mine forældre ind fra siden for at nå det. Pladsen var trang i det lille kontorfællesskab, og jeg voksede ligesom ud af det. Jeg blev derfor nødt til at leje kontorpladsen ved siden af.
Efterhånden som der kom gang i salget, blev jeg en prop i min egen flaskehals. Jeg havde INGEN tid til det, som jeg holder allermest af – tegne og designe nye plakater samt produktudvikle. Jeg brugte al for meget tid på at få bestilt emballage hjem, få pakket plakater ned og stå i kø på posthuset for at få det sendt afsted.
Jeg havde en drøm om at udvide mine plakater til også at være af andre byer end blot København, men jeg havde ikke tid til at lave det, fordi det gik så langsomt - uden tid til at designe nye plakater eller produktudvikle ville jeg aldrig kunne holde min forretning kørende.
Jeg fik erhvervsrådgivning, hvor det blev gjort klart for mig, at jeg var nødt til at få andre til at tage sig af al det praktiske, hvis jeg sku' ha' skaleret min virksomhed op og komme ud over steppene. Jeg fik anbefalet Becher Madsen Service (BMS) som samarbejdspartner af en tidligere kollega.
Som selvstarter af en virksomhed bliver ens produkter som ens børn. Jeg var bange for, at det hele ville blive mekanisk, og at jeg bare ville blive et lille varenummer på en stor hylde.
Men det var en succes fra dag 1 af. BMS’ tætte dialog med mig og den personlige kontakt har gjort, at jeg føler mig som en stor kunde. Jeg er ret sikker på, at jeg hos BMS er en lille kunde, men det føler jeg mig ikke – langt fra. Jeg føler mig tryg og har tillid til, at de ved, hvad der skal gøres.
Dét at lade BMS håndtere alt det praktiske, såsom pakning, forsendelse, bestilling af emballage osv., har frigivet rigtig meget tid hos mig – flere timer om dagen.
På blot de få år BMS har været min samarbejdspartner har jeg tredoblet måske endda firedoblet min omsætning, fordi jeg nu har TID til det, jeg holder allermest af - designe nye plakater og produktudvikle. Med flere produkter rækker jeg ud til et større marked, og der har været tid til at få en webshop også.
At tage beslutningen om at samarbejde med BMS har både været en forretningsmæssig og stressmæssig god ting at gøre. Arbejdsmæssigt har jeg det meget bedre med at tage på arbejde i dag, fordi jeg ved, at jeg ikke skal hen og være frustreret over at stå i kø på et posthus eller pakke selv.
Hvis jeg skulle beskrive mit samarbejde med Becher Madsen Service med tre ord, ville det være ’ALLE PENGENE VÆRD’."
Kundecase af Martin Schwartz
- Founder & CEO, Martin Schwartz
Design Letters |
Hope |